Guidet meditation med Lone

Vi har nu fastsat to nye datoer for guidede meditationer med vores frivillige, Lone. Du er velkommen til at deltage i den ene eller begge, og det gør ikke noget, hvis du aldrig har prøvet meditation før – arrangementet er for alle.

Bemærk, at der er to separate arrangementer, d. 28. og d. 4. februar. Hvis du vil deltage i begge, skal du tilmelde dig via begge links
 
 
Guidet meditation med din intention 🧡
Inden vi starter meditationen, får du mulighed for at få hjælp til at formulere det, som du ønsker at tage med dig på rejsen i meditationen.
 
At have et ønske eller et formål med sig på rejsen indad i dig selv betyder, at du får mulighed for at mærke, hvad der er vigtigt for dig i dit liv, og som du vil have støtte til at transformere fra mørke til lys.
 
Det er ikke et krav at du skal dele noget, og det er muligt, at du kan blive inspireret af gruppens andre deltagere til at blive bevidst om dit eget ønske.
 
En indre rejse henimod mere kærlighed til dig selv🧡
 
Meditationen vil foregå siddende eller liggende.
 
Inden vi starter, vil jeg kort fortælle lidt om, hvordan det kommer til at foregå og hvordan du kan støtte dig selv, hvis du ikke har prøvet en meditation før.
Efter meditationen vil du få mulighed for at dele din oplevelse, hvis du ønsker det.
 
Meditationen starter kl. 12.30, så kom lidt før og gør dig klar.
Alle er velkomne.
 
Kærlig hilsen Lone 🧡
 
Det er gratis at deltage for medlemmer af Selvhjælp Randers. Medlemsskab koster 150 kr. om året, som medlem kan du deltage i alle vores forskellige tilbud, og vi opbevarer dine personlige data til brug i forhold til at du står på venteliste eller går i forløb.

Information om arrangementet

Dato og tid Onsdag d. 28. januar 2026 kl. 12:30 til 13:45

Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 27. januar 2026 kl. 23:30

Sted Selvhjælp Randers' bevægelsesrum
Slotsgade 4, 2. sal
8900 Randers C

Arrangør

Selvhjælp Randers
Tlf. +45 29451744
majbritt@selvhjaelpranders.dk

Hop til start tilmelding